Nedenfor er 4 af de mest hyppige misforståelser om DNA-testning.
Myte #1: DNA-test kræver spyt eller blod
Din individuelle DNA-sekvens er mere eller mindre den samme i næsten hver celle i din krop. Dette er rigtigt praktisk i forhold til DNA-testning da det betyder, at vi ikke er begrænset til at bruge cellerne i blod eller spyt. Til MyHeritage DNA-testen skal du blot skrabe indersiden af din kind. Når du forsigtigt gnider vatpinden langs indersiden af din kind i ca. 30-60 sekunder, samles cellevævet på vatpinden, og vores laboratorium er i stand til at udtrække dit DNA fra disse celler.
Myte #2: Helsøskende bør modtage de samme DNA-resultater da de arver deres DNA fra de samme forældre
Selvom det er sandt, at du arver 50% af dine etniciteter fra hver forælder, arver du ikke nødvendigvis 50% af hver af deres etniciteter. Hvis din mor for eksempel er 50% irsk og 50% skandinavisk, vil du ikke nødvendigvis være 25% irsk og 25% skandinavisk. Den etniske blanding du arver er tilfældig. I dette eksempel kan du være 10% irsk og 40% skandinavisk. De etniciteter du arvede fra din mor bør samlet set være ca. 50% af dit samlede etnicitetsskøn, men uden at tage en DNA-test, er det umuligt at vide hvor meget af hver af din mors etniciteter du har arvet inden for de 50%.
Dette er årsagen til at søskende modtager forskellige resultater! Af din mors 50% irske og 50% skandinaviske etnicitet, har du muligvis arvet 10% irsk og 40% skandinavisk, mens din søster eller bror har arvet 20% irsk og 30% skandinavisk.
Myte #3: Dit etnicitetsestimat vil matche det du ved fra din slægtsforskning
Der kan være mange grunde til at dit etnicitetsestimat muligvis ikke stemmer overens med dine forfædres ophav i dit slægtstræ.
Hvis en etnicitet er blevet videreført til dig gennem mange generationer, kan det være at du ikke har arvet et detekterbar mængde.
Du kan have arvet uventede etniciteter fra forfædre du ikke kendte til. Selv de mest bearbejdede slægtstræer inkluderer ikke alle.
Der findes også biologiske begrænsninger for DNA-testning, som for eksempel at nogle populationer har DNA som ligner hinanden som resultat af at være geografisk tæt på hinanden, eller på grund af migrationsmønstre som førte at tidligere isolerede genpuljer blev blandet sammen. Dette er grunden til at du for eksempel måske ser engelsk når du forventede mere skandinavisk etnicitet.
Myte #4: Alle dine forfædres etniciteter vil kunne ses i dit etnicitetsestimat
Det er sandt at hver generation arver deres etniciteter fra generationen før, men mængden af ethnicitet som vi arver, varierer. Hvis din oldeforælder, for eksempel, havde engelsk etnicitet, er det muligt at han videregav alt eller noget af hans engelske etnicitet til sine børn, men det er også muligt at han intet videregav. Forudsat at hans barn – din bedstefar – arvede noget engelsk, er det igen muligt at han har videregivet noget af det til sine børn, men det er muligt at intet blev videregivet fra ham. To generationer efter er det muligt at du har arvet en påviselig mængde af din oldefars engelske DNA, mens der også er en chance for at du intet har arvet af det.
Husk på, at kun halvdelen af dine etnisiske grupper kommer fra din fars linje og halvdelen fra din mors linje, hvilket betyder at en fjerdedel af dine etniske grupper blev arvet fra hver af dine bedsteforældre. Jo flere generationer du går tilbage, desto mindre af dit DNA kan tilskrives hver forfader. Derfor er det ikke ualmindeligt at en direkte forfader havde en bestemt etnicitet, som ikke fremgår af dit etnicitetsestimat.
Hvis du ikke har taget en DNA-test, og er nysgerrig om dine resultater i forhold til dine forventninger, kan du bestille et MyHeritage DNA-sæt eller uploade DNA-data fra andre firmaer til MyHeritage helt gratis.