URL is copied to your clipboard.

DNA-resultater og filtrering af dine DNA-matches

DNA-resultater og filtrering af dine DNA-matches

DNA-match sider er organiseret i fire forskellige faner – en Oversigtsfane, en fane for etnicitetsskøn, en fane for DNA-matches og en fane for Værktøjer.

Navnet på den person, hvis resultater du ser i øjeblikket, vises øverst. Når du bevæger dig frem og tilbage mellem de forskellige faner, vil du altid se resultater for den samme person, uanset om det er en oversigt, etnicitetsskøn, DNA-mathces eller avancerede værktøjer.

Hvis du administrerer mere end ét sæt, kan du ændre den person hvis resultater du kigger på ved at klikke på “Vælg en anden person” og vælge en anden person i rullemenuen.

Using “Select another person” to view the results of another DNA kit (click to zoom)

Oversigtsfanen

Øverst på oversigtsfanen ser du de etniske grupper med de højeste procenter i dit etnicitetsskøn. Hvis der er mere end tre etniske grupper i etnicitetsskønnet vises de ikke alle her.

Klik på “se fuldt estimat” for at komme til fanen “skønnet etnicitet” hvor du vil se en komplet liste over dine etniske grupper med procenter for hver af dem.

Skift til fanen Etnicitetsskøn (klik for at zoome)

Under de etniske grupper med de højeste procenter, viser oversigtssiden en opsummering af DNA-matches med de tre grafiske filtre som repræsenterer tæt familie, udvidet familie eller fjerne slægtninge.

Klik på “Se DNA Matches” for at se hele listen over alle dine DNA-matches (ufiltreret), hvilket bringer dig til fanen for DNA-matches.

Switching to the DNA Matches tab (click to zoom)

Fanen for etnicitetsskøn

I den anden fane finder du det fulde resultat af dit etnicitetsskøn.

Fanen for etnicitetsskøn (klik for at zoome)

Hvis du afkrydser feltet “Vis begivenheder fra dit slægtstræ”, vises alle dine forfædres fødsels- og dødssteder der er angivet i dit slægtstræ, på kortet over etnicitetsresultaterne. Du kan derefter sammenligne, hvordan dit etnicitetsskøn korrelerer med begivenheder fra dit slægtstræ. Denne ekstra visning hjælper med at placere dit etnicitetsskøn inden for rammerne af din slægtshistorie, og kan give dig et godt udgangspunkt for yderligere slægtsforskning.

Ethnicity estimate with overlaid family history context (click to zoom)

Fanen for DNA-matches

Den tredje fane fører dig til DNA-matches-siden, med avanceret filtrering af DNA-matches, hvilket kan kombineres med sortering og søgning

Fanen for DNA-matches (klik for at zoome)

Fanen for værktøjer

Den fjerde og sidste fane er mærket “Værktøjer” og fører dig til adskillige avancerede DNA-funktioner såsom Kromosombrowseren, AutoGruppering og Kort over etniciteter.

Fanen for Værktøjer

Visning af træer for DNA-matches

Når du klikker på “Se træ” for en hvilken som helst DNA-match på DNA-match-siden, åbner deres slægtstræ automatisk i den nye anetavlevisning. Anetavlevisningen viser en hovedperson, probanden, og hans/hendes direkte forfædre. Den viser ikke søskende eller ægtefæller. Den viser også kun kvinder med deres pigenavne.

Filtrering af DNA-matches

DNA-matches er mennesker der deler DNA-segmenter med dig. Hver DNA-match kan formodes at være relateret til dig, hvor ét eller flere delte segmenter er arvet fra én eller flere fælles forfædre. DNA-databasen hos MyHeritage er nu vokset så stor, at de fleste brugere på MyHeritage har tusindvis af DNA-matches. Det er en udfordring at holde styr på alle disse DNA-matches, og det er her det nye filtreringssystem bliver nyttigt.

Filtrering giver dig mulighed for at se en delmængde af dine DNA-matches ad gangen, og fokusere på dem der matcher bestemte kriterier som har større interesse for dig. På DNA-oversigtssiden, kan du nemt filtrere dine DNA-matches efter relationer, land eller etnicitet. Ved hjælp af den nye filterværktøjslinje kan du kombinere flere filtre og filtrere matches ud fra yderligere kriterier som f.eks. de matches der har et slægtstræ, dem der har fælles fornavne med dig, eller har Smart Matches™ med dig.

Filtrering af DNA Matches kan kombineres med sortering og søgning. For eksempel kan du nemt finde alle dine DNA-matches der omfatter navnet “Gordon” i matchen eller som et delt forfædres efternavn, filtrere dem for kun at se dem der har en bestemt etnicitet og bor i et bestemt land, samt sortere dem i alfabetisk rækkefølge eller efter mængden af delt DNA.

Adgang til de nye filtre

For at komme hen til DNA-oversigtssiden og få adgang til de nye grafiske filtre til DNA-matches, skal du blot klikke på “Oversigt” i menuen “DNA”:

Adgang til de grafiske filtre (klik for at zoome)

På DNA-oversigtssiden vises en oversigt af dit etnicitetsskøn, med et link for at se det fulde estimat. Nedenunder er en oversigt af dine DNA-matches, med en grafisk visning af matchene i henhold til familierelationer, landet de bor i og deres etniciteter.

DNA-oversigtsfanen (klik for at zoome)

Her er en detaljeret beskrivelse af filtrene.

Filtrering efter familierelationer

Ved hjælp af relationsfilteret kan du nemt se hvor mange af DNA-matchene der er nær familie (nærmeste familie gennem fætre/kusiner i 1. led), udvidet familie (fætre/kusiner i 1. led fjernet én gang til fætre/kusiner i 2. led fjernet to gange) eller fjerne slægtninge (fætre/kusiner i 3. led og mere fjerne fætre/kusiner). Nogle brugere er mere interesserede i matches fra tæt familie, mens andre er interesserede i at lære mere om deres fjerne familie. Du kan nu nemt holde øje med antallet af matches du har i hver kategori, og straks få øje på nye matches i de kategorier som du er mest interesseret i. Vi vil snart tilføje indikatorer ved siden af “nær familie” og “udvidet familie”-sektionerne for at angive om du har nye matches i nogle af disse kategorier.

Relationsfilter (klik for at zoome)

Ved at holde musen over hver af kategorierne, vil den tilsvarende ring blive fremhævet i lilla i det grafiske display.

Hvis du klikker på enten kategorinavnet eller den tilsvarende ring, kommer du til DNA-matches-siden, hvor DNA-matchene automatisk filtreres for kun at vise matches fra den kategori du valgte.

Eksempel: Filtrering efter relation til kun at vise matches for udvidet familie (klik for at zoome)

Filtrering efter lokalitet

Dette filter viser dig hvor mange matches du har fra hvert land rundt om i verden.

Landefilter (klik for at zoome)

 

Hvis du klikker på et hvilket som helst land på kortet eller i listen på højre side, kommer du til DNA-matches-siden, som er automatisk filtreret for kun at vise matches der er bosat i det land du valgte.

Eksempel: Filtrering efter land for kun at vise matches som er bosiddende i Norge (klik for at zoome)

Bemærk: For at være konsekvente, er dette filter baseret på dine matches bopælsland, og ikke på slægtsinformation som fødselsland. Fødselslandet kan være meget nyttigt, og det er nogle gange ikke det samme end det nuværende bopælsland, men det er ikke tilgængeligt for DNA-matches uden et slægtstræ.

Filtrering efter etnicitet

Etnicitetsfiltret viser dig hvor mange af dine matches der har hver af de 42 etniciteter der understøttes af MyHeritage DNA, hvor den etnicitet omfatter mindst 10% af den tilsvarende persons samlede etnicitet.

Etnicitetsfilter (klik for at zoome)

De etniske grupper, der er opført øverst i filteret, er dine egne etniske grupper (sorteret efter procent), fordi disse sandsynligvis er de matches du har lyst til at undersøge først. Nogle af dine DNA-matches vil blive opført under flere etniske grupper. Derfor vil den samlede sum af tallene på højre side overstige det samlede antal matches du har. Dette er et godt sted til at identificere hvilke af dine rapporterede etniske grupper der kan være forkerte. For eksempel, hvis MyHeritage anslår at du er 1,2% italiensk, men du har absolut ingen matches der er italienske (med mindst 10%), så er det sandsynligt at din estimerede italienske etnicitet er en falsk positiv. Husk at etnicitetsskønnet netop kun er et skøn, og at der kan være unøjagtigheder. Etniciteter hvor du har mange matches er mere tilbøjelige til at spille en væsentlig rolle i din egen etnicitetsopgørelse.

Husk dog, at tallene er skæve på grund af antallet af befolkningerne som er testet på MyHeritage. Nogle etniske grupper er overrepræsenterede, mens andre er underrepræsenterede. Der er så mange folk der har europæisk etnicitet på MyHeritage, at du stadig vil have mange af dem som dine matches, selvom du ikke har nogen europæisk etnicitet overhovedet. Som et andet illustrativt eksempel kan du måske være 0% kenyansk, men du har stadig nogle matches, der har kenyansk etnicitet. Hvordan kan det være? Fordi de modtog noget kenyansk etnicitet fra deres forfædre, og disse forfædre ikke er de samme forfædre de deler med dig, men forfædre på deres andre linjer.

Hvis du klikker på en af de etniske grupper, bliver du ført videre til DNA-match-listen, som er automatisk filtreres for kun at vise matches der har den pågældende etnicitet (bestående af mindst 10% af deres etnicitetsskøn).

Eksempel: Filtrering efter etnicitet for kun at vise matches med nord- og vesteuropæisk etnicitet (klik for at zoome)

Hvis du har en bestemt etnicitet i dit eget etnicitetsskøn der fascinerer dig, kan du bruge dette filter til at se på dine DNA-matches med den etnicitet. Måske vil du være i stand til at identificere hvordan de er relateret til dig, og på denne måde finde ud af hvilke af dine forfædre der har givet dig den pågældende etnicitet.

Brug af den nye filterværktøjslinje

Den nye filterværktøjslinje er en del af DNA-match-siden, og den vises automatisk hvis et filter er aktivt. I alle eksemplerne vist ovenfor blev DNA-match-siden nået, da et bestemt filter blev aktiveret fra de grafiske filtre på siden DNA-oversigtssiden, og valget det blev vist med fed skrift på filterværktøjslinjen. Du kan dog også få adgang til filterværktøjslinjen uden først at bruge DNA-oversigtssiden.

Besøg DNA-match-siden ved at klikke på “DNA-matches” under “DNA”-menuen for at gøre dette.

Adgang til DNA-match-siden (klik for at zoome)

 

Klik på “Filtre”, som vises ved siden af et ikon der ligner et filter, på siden for DNA-matches, og filterværktøjslinjen vil komme til syne under det som vist nedenfor:

Adgang til filterværktøjslinjen (klik for at zoome)

 

Filterværktøjslinjen giver dig adgang til de tidligere beskrevne filtre (relationer, lokaliteter og etniciteter), og du kan nu anvende flere filtre samtidigt. Hvis mere end et filter er valgt, vil de blive anvendt ved at alle valgte filtre skal være opfyldt for at en match vil blive vist. Du kan f.eks. filtrere dine DNA-matches for at se alle de matches der bor i USA og er italienere. Som et andet eksempel kan du se alle dine matches fra din udvidede familie der bor i Holland.

Vær opmærksom på den første valgmulighed på filterværktøjslinjen, som er detaljer for dit slægtstræ. Ved hjælp af dette filter kan du se de matches, der har et slægtstræ, har delte efternavne med dig eller hvor der eksisterer Smart Matches™ mellem jeres træer. Dette er yderst vigtigt for at isolere DNA-matchene der kan være meget værdifulde for din forskning. Matches der har fælles efternavne med dig, er matches som du lettere kan finde ud af hvordan de er relateret til dig, især hvis efternavnet de deler med dig er sjældent. Hvis en DNA-match for eksempel deler det sjældne efternavn Kopelevitch med dig, og det er din farfars efternavn og pigenavnet til mormoren af din match, kan det vise hvordan I to er relateret: gennem en fælles Kopelevitch forfader.

Filter for slægtstræsdetaljer i filterværktøjslinjen (klik for at zoome)

Nedenfor er et eksempel på anvendelse af et filter for delte efternavne, hvor en match der deler efternavnet “Gordon” blev fundet:

Filtrering efter delte efternavne (klik for at zoome)

 

I filteret “relationer” på filterværktøjslinjen kan du filtrere dine matches efter deres relation til dig, og vælge kun at se tæt familie, udvidet familie eller fjerne slægtninge.

Filter for relationer i filterværktøjslinjen (klik for at zoome)

I lokalitetsfiltret kan du filtrere matches efter bopælsland. Du kan kombinere dette med ekstra filtre for at zoome ind på DNA-matches som du er mere interesseret i.

Lokalitetsfilter i filterværktøjslinjen (klik for at zoome)

Endelig kan du i etnicitetsfiltret filtrere matches efter etnicitet, og vælge kun at se de matches der har mindst 10% af en bestemt etnicitet i deres etnicitetsskøn.

Etnicitetsfilter i filterværktøjslinjen (klik for at zoome)

 

Som tidligere beskrevet, kan du anvende mere end ét filter samtidigt. For eksempel vil filtrering efter “Udvidet familie” og “Irsk, skotsk og walisisk” etnicitet, vise dig hvilke af dine DNA-matches der opfylder begge disse betingelser. Dvs. hvilke af dine matches der sandsynligvis er dine fætre/kusiner i 1. led fjernet én gang til fætre/kusiner i 2. led fjernet to gange, og som har 10% eller mere af irsk, skotsk eller walisisk etnicitet.

Anvendelse af flere filtre på én gang (klik for at zoome)

 

Sortering af matches

DNA-matches kan sorteres ved at klikke på “Sortér efter” og vælge en af disse muligheder i rullemenuen: Fælles DNA, delte segmenter, største segment, fulde navn eller den seneste.

Som standardindstilling, er matches sorteret efter fælles DNA, hvilket betyder at de matches som du har mere fælles DNA med er opført først. Sorteringsfunktionen er ikke ny, men det kan være nyttigt at du også kan sortere matches der er blevet filtreret.


Søgning efter matches

Du kan også søge efter en match ved navn eller slægtsnavn ved hjælp af søgefeltet. Klik på ikonet for forstørrelsesglasset for at lave en søgning.

Når du søger efter et navn, vil matches med det pågældende navn eller slægtsnavn blive vist.

Du kan kombinere søgning med filtrering, du kan søge blandt de matches du tidligere har filtreret, eller lave en søgning, og derefter filtrere søgeresultaterne.

I det avancerede eksempel nedenfor, er lokalitetsfiltret, etnicitetsfiltret og søgelinjen alle blevet brugt samtidig. Resultater vises for DNA-matches, som er bosat i USA, har skandinavisk etnicitet og har “Johnson” i deres navn eller som slægtsnavn.

Søg + filter (klik for at zoome)

For at rydde et aktivt filter skal du klikke på “nulstil filtre”. For at rydde en aktiv søgning skal du klikke på “nulstil søgning”.

Opsummering

At have en masse DNA-matches er fantastisk, men det kan være overvældende. Mange mennesker ved ikke hvordan de skal gennemgå deres matches og hvor de skal starte. Filtreringssystemet til DNA-matches kommer til din hjælp ved at lade dig gennemgå dine DNA-matches i mindre bidder og fokusere på områder af særlig interesse for dig. Det kan være de matches der er tættere relateret med dig, eller de matches der bor i et bestemt land af interesse for din slægtsforskning, eller måske en bestemt etnicitet.

URL is copied to your clipboard.