Halvdelen af hver persons DNA kommer fra deres mor og halvdelen fra deres far. Lad os se nærmere på hvordan dette ser ud under et mikroskop.
Nedbrydning af DNA: Fra dobbelthelix til nukleotider
Vores kroppe består af mere end 30 billioner celler. Hovedkvarteret i cellen er cellekernen. Faktisk er det ikke hver eneste celle der har en cellekerne – for eksempel har røde blodlegemer ikke nogen. Men næsten alle vores celler har en cellekerne, og det er her DNA opbevares.
DNA har formen af en dobbelthelix – tænk på to lange (ikke bundet!) snørebånd, presset sammen langs hele deres længde og derefter viklet rundt om fingeren. Hver af de to snørebånd består af en række små blokke kaldet nukleotider. Der er fire nukleotidtyper, forkortet som A, T, G og C. De samme fire nukleotider vises igen og igen i forskellige rækkefølger, for at danne hele din individuelle DNA-sekvens.
I vores analogi af “instruktionsmanualen til dig”, kan du tænke på DNA som den tekst der er skrevet i manualen som kroppen læser, for at gøre dig til dig. Nukleotider er alfabetet der bruges til at skrive denne tekst. Nukleotider er bogstaverne, hvor hvert sæt af tre bogstaver i træk kaldes et codon – dette er ligesom ordene. Grupper af codoner er ligesom sætninger, og tilsammen udgør hele teksten – altså dit samlede DNA – et helt sæt af instruktioner.
Når du holder de to snørebånd ved siden af hinanden, vil et A på det ene bånd altid matche et T på det andet; og et G på den ene vil altid matche et C på det andet. Så ved at kigge på et snørebånd, ved du allerede hvad der er skrevet på det andet – hvert sted man har et A, har den anden et T; hvert sted man har et T, den anden et A. På samme måde, hvert sted man har et G, har den anden et C; og hvert sted man har et C, har den anden et G.
Omkring 99,9% af denne meget lange sekvens, er identisk for alle mennesker i verden. De 0,1% der varierer fra person til person, bærer den del af instruktionsmanualen der gør hver enkelt af os unikke – fra vores forskellige hudfarver, til vores højde osv.
Organisering af DNA: Fra histoner til kromosomer
Det menneskelige genom indeholder ca. 3 milliarder par nukleotider – det er to meget lange snørebånd! Fordi dette er instruktionsmanualen til dig, er det yderst vigtigt at de er velorganiserede og ikke bliver sammenflettet. Der er en lang række involverede organisationsniveauer, men her vil vi kun lære nogle få af dem.
Da DNA-strengene er meget lange, er segmenterne pakket rundt om proteiner kaldet histoner, svarende til en trådspole. Disse spoler pakkes derefter ind i kromosomer. Tænk på det som en vejledning hvis tekst er så lang, at den er udgivet i mange bind – hvert bind er et kromosom.
Videregivelse af DNA, et kromosom ad gangen
Mennesker har 23 par kromosomer. Eller ved at fortsætte vores instruktionsmanual-analogi, har vi to udgaver af en 23-binds instruktionsmanual. For hvert bind i serien, eller hvert kromosom, får vi en af vores mors to udgaver og en af vores fars to udgaver, som de fik fra deres forældre. En DNA-test, som MyHeritage DNA-test, kan hjælpe dig med at finde ud af hvilke udgaver du har fra dine forældre.
I øvrigt er det også derfor, at dit etnicitetsskøn kan være anderledes end dine søskendes! Hvis din mor for eksempel er 50% japansk og 50% irsk, og din far er 50% italiensk og 50% skandinavisk, kan du måske ende med at være japansk-italiensk, mens din søster måske er mere irsk-skandinavisk. Forskellene er i virkeligheden normalt ikke så dramatiske. Men det er sandsynligt, at søskende vil arve i hvert fald lidt forskellige procentdele af forskellige etniske grupper i deres DNA.
Det er mere sandsynligt, at hvis din mor er 40% irsk og 60% skandinavisk, har du måske fået 30% irsk og 20% skandinavisk i din etnicitetsrapport (hvilket svarer til at 50% af dine egne etniske grupper kommer fra din mor), mens din bror fik 50% skandinavisk og 0% irsk (hvilket stadig giver ham 50% af hans egne etniciteter der er fra hans mor). Det er sådan at to biologiske søskende får forskellige etnicitetsskøn. Halvdelen af dine etniske grupper kom fra hver forælder, men du fik ikke nødvendigvis halvdelen af hver af deres etniciteter.
Det virker på samme måde med de fleste arvelige træk, ikke bare din etnicitet. Hvis én forælder er meget høj og den anden er meget lav, arver du og dine søskende sandsynligvis forskellige kombinationer af dine forældres højder, og derfor har I alle forskellige højder, selvom jeres højdegener alle kom fra den samme oprindelige pulje. I har simpelthen forskellige kombinationer fra de tilgængelige genetiske muligheder.
