URL is copied to your clipboard.

Pas på slægtsforskningsfejl

Pas på slægtsforskningsfejl

Mennesker laver fejl. Husk det gamle ordsprog: “Det er menneskeligt at fejle, at tilgive er guddommeligt”. Slægtsforskningsversionen burde være: ”Det er menneskeligt at fejle, at rette er slægtsforskning.”

Enhver slægtshistoriker og slægtsforsker ved, at slægtstræer kan indeholde fejl.

Nogle gange er de resultatet af simple menneskelige fejl. Måske hørte man forkert under et mundtligt interview eller forkert kopieret fra en transskription eller andre optegnelser; måske har tragiske begivenheder såsom dødsfald forvrænget slægtninges minder og forårsaget upræcise oplysninger; eller måske var håndskriften, med hvilken oplysningerne var nedskrevet, simpelthen for svær at læse. Nogle gange skyldes fejlene, at oplysningerne er givet af slægtninge, som ikke kendte sandheden (såsom gravstensfejl) eller ikke rettede fejlene fordi det var for dyrt (igen, gravstensfejl). En gang imellem kan fejl skyldes en ”lad os få historien til at lyde bedre” -impuls, som kan føre til yderligere pyntning gennem årene.

Her er nogle tips, som kan hjælpe dig til at undgå at gentage og blande fejl i din forskning.

  • Hvis du har valget mellem scannede/digitaliserede/mikrofilmede billeder af en optegnelse eller en transskription lavet af en anden, så vælg billedet. Menneskelige fejl kan optræde hver gang en optegnelse bliver kopieret. Derudover afhænger transskriptionen også af vurderinger fra en, som måske ikke kender til bestemte etniske navne eller steder, eller som ikke har tilstrækkelig træning i at aflæse håndskrift og genkende almindelige fejl, forkortelser eller symboler. Selvom dem der transskriberer prøver at være så nøjagtige som muligt, er oplysningerne det måske ikke – så tag selv et kig på billedet.
  • Prøv at følge familien gennem de efterfølgende folketællinger for at fastlægge fakta. I USA kan du undersøge statens folketællinger (hvis de findes), sygesikringsregistre, udsendingskort, fremmedregistreringskort, stemmeregistreringer og borgerjournaler.
  • Historiske avisartikler kan være vigtige, men husk at journalisterne måske har interviewet individer, som var uklare omkring detaljer, eller ikke havde nok oplysninger til at udføre en grundig og præcis undersøgelse. Det sker for selv de bedste aviser. En trykt nekrolog kan også afhænge af tidligere fejl, og dermed forevige fejlene.
  • Slægtstræer, enten trykte eller online, er kun så gode som den person, der har lavet dem. Var forskeren metodisk? Fulgte de slægtsforskningsstandarder, tjekkede originale dokumenter (eller billeder) og efterkontrollerede transskriptioner? Eller har de blot indsamlet historierne fra familien og præsenteret dem som fakta uden at verificere begivenheder, datoer, navne osv? Angiver kompilatoren datakilder, som kan efterkontrolleres?
  • På samme måde kan en trykt slægtshistorie (eller endda en geografisk historie såsom den for en by, region eller stat) indeholde fejl, gentaget fra tidligere samlinger af slægtstræer. Gennemlæs online slægtstræer og slægtshistorier og kig efter dokumenterede kilder brugt af forfatteren eller kompilatoren. Trykte historier kan også indeholde trykfejl.
  • Du er heldig, hvis dine forfædre efterlod breve, tidsskrifter eller endda dagbøger. Selvom disse betragtes som værdifulde førstehåndskilder, så husk at nogle ”fakta” om individerne i disse kilder kan være baseret på rygter.
  • Husk at bestemte begivenheder måske ikke er nøjagtigt registreret, især negative begivenheder, som kan have haft indflydelse på en persons omdømme. På den anden side kan historier om mennesker, som allerede havde et dårligt omdømme, være forværrede for at gøre deres historier endnu mere spændende.
  • Indholdet og kilder i artikler fra slægtsforsknings- eller slægtshistoriemagasiner er som regel blevet dobbelttjekket, selvom en historie kan være baseret på et indeks eller en menneskelig transskription med mulige fejl.

Mange hjemmesider tilbyder nu scannede billeder, og disse er ligeså gode som at se det originale materiale. Det er vigtigt at lægge mærke til, at nogle dokumenter kan have notater eller kommentarer på bagsiden, som er blevet overset i scanningsprocessen. Prøv altid at bruge supplerende dokumenter til at bekræfte data om individer og familier.

Hvis du, på trods af at have gjort dit bedste, ikke kan bekræfte oplysninger fordi kilderne giver modstridende data, så angiv alle kilderne og vis de data der fremgår i hver. I det mindste bekræfter dette for dem som ser dit arbejde – og dine fremtidige efterkommere – at du var klar over de modstridende data. I fremtiden dukker der måske andre optegnelser frem, som afgør konflikten en gang for alle.

Et godt værktøj, som er tilgængeligt for alle med et MyHeritage slægtstræ. er vores Konsekvenskontrol. Den scanner slægtstræer for at finde potentielle fejl, konflikter og uoverensstemmelser. Nogle er ret ligetil – for eksempel hvis børn er skrevet som født før deres forældre, søskende født med fire eller fem måneder imellem eller mødre skrevet til at have født som 8- eller 80-årig. Vi kan alle lave fejl, men Konsekvenskontrollen kan finde disse fejl for os. Den gør os også opmærksom på yderligere uoverensstemmelser, som når rettet, kan forbedre slægtstræets kvalitet og nøjagtighed.

 

 

URL is copied to your clipboard.