URL is copied to your clipboard.

Angivelse af kilder til slægtsforskning: Hvorfor og hvordan man tilføjer kildehenvisninger:

Profile photo of Daniella Levy

Daniella Levy

Angivelse af kilder til slægtsforskning: Hvorfor og hvordan man tilføjer kildehenvisninger:

Kildehenvisninger er næppe det mest glamourøse aspekt af slægtsforskning, men de er bestemt en af de vigtigste. Alle de ekstra minutter du bruger på at klart notere hvor du fik informationerne fra, billeder eller dokumentet du har tilføjet til dit slægtstræ, er tid der er godt givet ud. Citationer holder dit slægtstræ nøjagtigt og gør det nemt at gå tilbage i din søgen, hvilket kan spare dig tid i det lange løb når du skal genbesøge og krydshenvise dine kilder.

I denne artikel vil vi udforske de forskellige typer kilder du kan trække slægtsinformation ud fra og hvordan du citerer dem mest effektivt i din forskning.

Hvad er en genealogisk kilde?

En genealogisk kilde er alt, der giver information som er relevant for dit slægtstræ.

Det kan inkludere:

  • Officielle optegnelser
  • Samtaler eller interviews med familiemedlemmer
  • Personlige dokumenter, såsom breve eller dagbøger
  • Personlige ejendele med indgraveringer
  • Fotografier
  • Aviser
  • Årbøger
  • Hjemmesider

Du kan endda finde information i “ukonventionelle” genealogiske kilder, såsom smykker, rejse- og fritidsdokumenter i form af pas, billetstumper eller gamle bøger.

Hvor pålidelige er dine kilder?

Ikke alle kilder er lavet lige. Generelt, så foretrækker forskere at stole på primærkilder: Kilder, der kommer fra førstehåndsviden fra direkte vidner. Hvis du vil vide præcis hvor og hvornår du var født, for eksempel, er den bedste kilde din biologiske mor (som bestemt var til stede) eller en fødselsattest (som laves kort tid efter begivenheden baseret på udtalelser fra direkte vidner). Begge af disse kilder er primærkilder.

Sekundære kilder er kilder, der kommer fra andenhåndsviden eller som trækker på information fra primærkilder for at analysere dem. For eksempel, en historiebog der nævner en dagbog eller et brev og analyserer dets indhold er en sekundær kilde. Pålideligheden ved sekundære kilder afhænger meget af, hvem der lavede den og hvor stringent og præcis de var i deres indsamling af information.

Men ikke alle primærkilder er mere pålidelige end sekundære. For eksempel, er immigrationsoptegnelser en primærkilde til information om en forfaders immigration, men personen der nedskrev informationen kan have gjort det forkert på grund af menneskelige fejl, eller måske har immigranten valgt at skjule eller ændre information da de blev spurgt. Selv et direkte vidne husker ikke altid detaljer helt korrekt. Menneskets hukommelse er en sær størrelse.

Tilgå altid kilder med en sund portion skepsis. Det er bedst at sammenligne og finde mere end én pålidelig kilde til et bestemt stykke information før man accepterer den som troværdig.

Hvad er en kildehenvisning?

En kildehenvisning er en note, der fortæller læseren hvor et bestemt stykke information kom fra. Noten kan være tilføjet som en fodnote, slutnote eller omgivet af parenteser.

På dit MyHeritage-træ kan du tilføje henvisninger til hver optegnet faktum i en persons profil. Kildehenvisninger tilføjes også automatisk når du bekræfter et Smart Match™ eller Record Match og udtrækker enhver form for information fra matchet ind i dit træ. Vi vil gå mere i detaljer om kildehenvisninger på MyHeritage længere nede.

Hvorfor er det vigtigt at citere dine kilder?

Når vi citerer kilder, gør vi det muligt for os eller enhver anden at spore vores research og gentage vores resultater i fremtiden.

Det er ikke blot nyttigt fordi det øger vores træs pålidelighed, men det gør det også langt nemmere for os, eller en fremtidig forsker, at bekræfte den information vi har stående – måske endda opdage ny eller anderledes information ved at gennemgå kilden og bemærke de detaljer, vi måske missede første gang.

For eksempel har du måske tilføjet en oldemors pigenavn til dit træ baseret på en kopi i lav kvalitet af en dødserklæring du modtog fra et statsligt arkiv. 20 år senere finder du ud af, at denne særlige optegnelse er blevet uploadet med indscanninger af høj kvalitet på din yndlingsside til slægtsforskning (MyHeritage, selvfølgelig). Her finder du dokumenter og i denne bedre version bemærker du måske, at du har læst forkert på nogle af bogstaverne i navnet af kopien i lav kvalitet. Da du citerede denne kopi som din kilde, kan du trygt gemme den nye information baseret på beviser af bedre kvalitet.

Hvilke informationer bør inkluderes i en kildehenvisning?

Du kan finde talrige modeller til at lave en henvisning, der vil fortælle dig præcis hvordan du kan gemme kilden. Disse modeller er nyttige, men det er mere en kunst end en videnskab. Dit primære mål når du laver en henvisning er at sikre, at hvem end der læser det vil vide præcis hvor man kan finde kilden. Så den behøver ikke at følge en bestemt formel – så længe det er tydeligt og inkluderer så mange detaljer som muligt.

Ifølge Elizabeth Shown Mills, forfatter til Evidence Explained: Citing History Soruces from Artifacts to Cyberspace, gør en god kildehenvisning det nemmere at finde kilden. En fantastisk kildehenvisning gør det også klart, hvilken type kilde det er og hvor pålidelig den er. Hendes bog giver detaljerede og logiske formulerer man kan følge, når man citerer alle slags kilder.

Kildehenvisninger på MyHeritage

Der er to måder at tilføje kildehenvisninger på hos MyHeritage: Automatisk og manuelt.

Automatiske kildehenvisninger

Kildehenvisninger tilføjes automatisk når du bekræfter et Smart Match™, Record Match eller Instant Discovery™ og udtrækker information til dit træ. Et Smart Match™ eller Instant Discovery™ kildehenvisning vil lade dig vide, hvilket slægtstræ informationen kommer fra, mens et Record Match vil tilføje et link til den originale optegnelse på MyHeritage. Du kan også gemme en optegnelse til en persons profil på dit træ når du søger efter dokumenter i MyHeritages samlinger over historiske optegnelser og hvis du gør, bliver en kildehenvisning automatisk tilføjet.

Manuel kildehenvisninger

Selvfølgelig er andre slægtstræer og historiske optegnelser ikke de eneste vigtigste kilder til slægtsinformation. Meget af din information kan også komme fra samtaler eller interviews med familiemedlemmer, personlige dokumenter, eller samleobjekter. Du kan tilføje en kildehenvisning på den fulde ”Rediger Profil”-side hos en person: Åben ”Rediger profil”-vinduet, enten ved at klikke på blyantsikonet på personens kort eller klikke på ”Rediger”-knappen på panelet i venstre side. Klik herefter på ”Rediger mere” i linket i bunden af vinduet.

Accessing the full "Edit profile" page on MyHeritage
Tilgå den fulde “Rediger profil” side på MyHeritage

Du kan tilføje en generel kildehenvisning til alle informationer du har om personen ved at vælge ”Mine kildehenvisninger” i menuen til venstre.

Citing genealogy sources on MyHeritage
Tilgå “Kildehenvisning”-sektionen

Dog, siden “jo flere detaljer, des bedre”, er det bedst at tilføje specifikke kilder til individuelle fakta. Du kan gøre dette ved at vælge “Alle min fakta”-sektionen i den venstre menu og klikke “Tilføj kildehenvisning” under den relevante fakta.

Adding a source citation to a fact on MyHeritage
Tilføj en kildehenvisning til fakta

Udfyldelse af citationsfelter

Formularen for “Tilføj kildehenvisning” har en række felter, der lader dig tilføje så meget detaljeret information du kan.

Adding genealogy source citations
“Tilføj kildehenvisning”-formular

Kilde: Denne drop-down menu tillader dig at vælge fra kilder du allerede har citeret i dit slægtstræ. Hvis din kilde ikke dukker op på listen endnu, kan du klikke på “Tilføj ny kilde”. Dette vil åbne et pop-up vindue, hvor du kan udfylde detaljeret information om kilden: Titel, forkortelse, forfatter, udgiver, agentur, detaljeret beskrivelse, og enhver type medie forbundet med kilden, såsom billeder eller lydfiler.

Citateret tekst:  Her kan du tilføje et citat fra kilden og/eller en mere detaljeret beskrivelse af præcist hvor i kilden informationen findes. For eksempel, hvis kilden er et optaget interview med din grandtante Mabel, kan du nævne tidspunktet hvor den relevante information nævnes.

Side/URL: Hvis kilden kan ses på internettet, kan du tilføje et link til den her.

Tiltro: I tråd med Elizabeth Shown Mills råd ovenover, lader denne kilde dig nævne, hvor pålidelig du mener informationen er. For eksempel, har din grandtante Mabel måske lidt problemer med hukommelsen eller tendens til at pynte på detaljerne, så du vil måske vælge ” Tvivlsom pålidelighed af kilde.”

Dato: Her kan du tilføje datoen for, hvornår informationen blev gemt. Det vil være datoen hvor dokumentet blev udgivet, interviewet fandt sted, osv.

Foto: Her kan du uploade et scannet billede eller skærmbillede fra kilden. Det kan være meget nyttigt, især når det gælder håndskrevne dokumenter, da du kan finde tilbage til originalen og bemærke, at du fejllæste eller transskriberede teksten forkert første gang du gennemgik den. I takt med at du lærer at tyde flere dokumenter, vil du blive bedre trænet til at læse håndskrift, så noget du ikke kunne tyde for år tilbage bliver pludseligt mere klart for dig.

Konklusion

Tilføjelse af kildehenvisninger kan være kedeligt, især når du er i flow og ivrig efter at gå videre til den næste opdagelse! Men du vil takke dig selv i fremtiden for at bruge tid på at nedskrive dine kilder – og de fremtidige generationer, der vil arve og skatte din forskning, vil også takke dig.

URL is copied to your clipboard.