Så en spændende ny DNA-match er dukket op i dine notifikationer eller på din DNA-match-side! Her er 5 ting du kan gøre for at lære mere om din match.
Kontakt dem
Bortset fra de åbenlyse fordele ved at komme i kontakt med til et nyt familiemedlem, er det også den mest sikre måde at få nøjagtige oplysninger om hvordan du kan være beslægtet, ved at komme i kontakt med matchen eller person som administrerer personens DNA-sæt. Du kan også opdage, at de har udført slægtsforskning, som kan udfylde nogle af hullerne i dit træ.
MyHeritage har et sikkert meddelelsessystem, der ikke afslører nogen brugers e-mail-adresse. Alt hvad du skal gøre er at klikke på “kontakt”, der vises på matchkortet på siden over DNA-matches eller i den e-mail-notifikation du har modtaget om matchen. Dette fører dig til den side på MyHeritage, hvor du kan skrive og sende din besked.
Når du modtager et svar, får du en e-mail-notifikation om at der er en meddelelse der venter på dig, men du vil kun være i stand til at læse den i indbakken på din MyHeritage-konto. På den måde kan du vælge hvor mange kontaktinformationer du vil dele med din DNA-match.
Udforsk Tjek DNA-match-siden
En anden ting du kan gøre for at lære mere om din match, er at gå ind på siden Tjek DNA-match. Du kan få adgang til siden ved at klikke på “Tjek DNA-match” på matchkortet eller i e-mail-notifikationen. Denne side giver dig et komplet overblik over alt hvad MyHeritage kan fortælle dig om hvad du har til fælles med denne match, og giver ledetråde til hvordan I er beslægtede samt afslører flere familieforbindelser, du muligvis ikke kendte til.
Undersøg deres slægtstræ
Under knappen “Tjek DNA-match” på DNA-matchkortet kan du finde knappen “Se træ”. Dette fører dig til det slægtstræ, hvor din DNA-match vises, hvor du muligvis kan genkende nogle navne og spore forhold til slægtninge du kender til. Bemærk, at i de fleste træer bliver levende personer markeret <privat>, så hvis du vil have oplysninger om dem, bliver du nødt til at anmode om adgang til træet. Du kan gøre det ved at klikke på “Ansøg om medlemskab” på banneret øverst på skærmen.
Find dem i Autogruppering
Autogruppering kan hjælpe dig med at finde ud af hvilke af dine matches der er beslægtede med hinanden, og dette kan give dig værdifulde oplysninger om hvordan du kan være beslægtet med dem. Hvis du tidligere har genereret et diagram over dine grupperinger, skal du generere et nyt for at finde din nye DNA-match på den. Du skal blot åbne Autogruppering-værktøjet og generere et nyt diagram. Det vil blive sendt til dig når det er klar.
Sammenlign dem med matches du kender til i Kromosombrowseren
Du kan udforske endnu dybere ved at sammenligne jeres kromosomer i Kromosombrowseren, især hvis du har en kendt slægtning til at sammenligne dem med. At udforske hvilke segmenter I deler, kan hjælpe dig med at regne ud hvilken side af familien de er på, og hvilke af de slægtninge du kender til de muligvis er tættest beslægtet med.