I takt med at din slægtsforskning skrider frem og du søger tilbage i arkiverne om dine forfædre, kan du støde på nogle underlige dobbelte datoer eller sammenstød mellem to forskellige kalendersystemer. Disse forvirrende datoer opstår i mange europæiske lande og andre steder i verden. De er et resultat af et historisk skift fra den julianske kalender til den gregorianske kalender og efterfølgende justeringer i starten af 1500-tallet. Det er også muligt, afhængigt af dine forfædres oprindelse, at du opdager et kalendersystem, der er helt anderledes end det, der normalt bruges i dag i Vesteuropa, Nord- og Sydamerika, og mange andre lande rundt omkring i verden.
Du kan også ofte finde historiske optegnelser der indeholder modstridende datoer. Du kan måske også finde optegnelser med helt umulige datoer, såsom dem der viser et barn der er født for længe efter dødsdatoen på en eller flere forældre, eller før barnets forældre blev født. Mange af de større online slægtstræer har nu funktioner, der advarer dig om modstridende datoer. For eksempel har MyHeritage.dk et stort kontrolsystem ved navn ”Konsekvenskontrol”, der fortæller dig om de mange forskellige slags fejl, herunder modstridende datoer. De fleste af disse problemer kan løses med din egen omhyggelige gennemgang af alle datoer i dit slægtstræ (beskrives ofte med sætningen ”Do the Math”) men visse af dem kan også være på grund af kalenderskift eller forskellige kalendersystemer, som kræver justering af datoen.
Som slægtsforsker, er det vigtigt at nedskrive datoerne som de står på det tidspunkt hvor begivenheden foregik. Når vi støder på en dato i en optegnelse der bruger et anderledes kalendersystem som vi ikke kender, bør vi altid nedskrive datoen som den står og, hvis muligt, også konvertere datoen til dit lands nuværende kalendersystem. Men vi bør altid citere optegnelsen der er kilden til datoen og, hvor det er muligt, inkludere en kopi af optegnelsen eller et link til et digitalt billede af optegnelsen, så forskere senere kan bekræfte konverteringen og se den oprindelige kilde.
Der er hundredevis af forskellige kalendersystemer der er blevet brugt omkring i verden. Alle kalendere er inddelt i fire grupper:
- Lunisolar (sol og måne)
- Solar (kun sol)
- Lunar (kun måne)
- Sæson (baseret på observationer i naturen)
Jo længere tilbage du går i din slægtsforskning, jo mere sandsynligt er det, at du støder på et anderledes kalendersystem. Her er et par eksempler på kalendersystemer som du kan støde på.
Juliansk/gregoriansk kalenderændring
I lande omkring i verden i dag, er de oftest benyttede kalendere baseret på den gregorianske kalender, som først blev brugt i oktober 1582. Den gregorianske kalender, der blev udviklet af den romersk-katolske kirke og navngivet efter Pave Gregor XIII, erstattede den julianske kalender, der blev lavet under Julius Cæsars regime i AUC 708 (48 f.Kr.). Den julianske kalender havde 365,25 dage på et år og blev den mest udbredte kalender brugt af det romerske imperium og i den vestlige verden i over 1600 år. Da den julianske kalender var kommet ud af kurs med det reelle solare år, foreslog den gregorianske kalender et skift fra et år med 365,25 dage til et år med 365,2425 dage. De ekstra dage bliver indhentet i skudår, hvor en dag tilføjes i februar. Den faktiske beregning er mere kompleks, og selv den gregorianske kalender vil komme ud af trit med solen og kræve fremtidige ændringer.
Det, der er endnu mere besværligt for slægtsforskning, er de forskellige lande i verden, og endda provinser eller distrikter i et land som indførte den gregorianske kalender i forskellige år, og nogle mangler stadig at indføre den helt. Den gregorianske kalender blev indført så tidligt som 1582 med et dekret fra Pave Gregor XIII, men visse lande indførte ikke kalenderen før 1900-tallet. Hvis du vil have en liste over lande og indførelsesdatoer, så se artiklen på FamilySearch Wiki – ”Julianske og gregorianske kalendere”. Du skal være klar over indførelsesdatoen på de lande, hvor du laver slægtsforskning.
Effekten på din forskning, afhænger af datoen og placeringen. For en analyse af de problemer du kan støde på, så se MyHeritage Blog-artiklen af Laurence Harris, Head of Genealogy (UK) hos MyHeritage: ”Forstå datoer: Fem almindelige fejl du skal undgå”. Du kan konvertere datoer mellem to kalendersystemer ved at bruge et online program, såsom ”Konvertering mellem juliansk og gregoriansk kalender med et trin” af Stephen P. Morse. Dette konverteringsværktøj lader dig vælge et land og giver dig den seneste julianske dato der bruges, og datoen på den første gregorianske dato. Der er et hul mellem de to datoer, der ender med at være ”tabt”. For eksempel var den sidste julianske dato i de britiske kolonier i Amerika d. 2. september 1752, og den første dato i den nye gregorianske kalender var d. 14. september 1752. Derudover er der visse lande, såsom England og de amerikanske kolonier, hvor det nye år begyndte d. 25. marts, men hvor introduktionen af den gregorianske kalender betød at det blev ændret til d. 1. januar. Ændringer i datoerne mellem de to kalendere omtales som gammel stil/”Old Style” (juliansk) og ny stil/”New Style” (gregoriansk). Når der er sammenstød bliver begge år indikeret, f.eks. d. 3. marts 1733/34. Nogle gange vil en dato blive markeret som OS for Old Style og NS for New Style. Det er vigtigt at tjekke datoen for skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender i det land du fokuserer på, for at undgå sammenstød mellem datoer. De manglende datoer kan skabe lidt forvirring blandt datoerne på begivenheder i ens forfædres liv. Når du finder en forfader, der levede i den tid hvor kalenderne skiftede, skal du være forsigtig med de datoer der er opgivet.
Den franske revolutionskalender
Forskning i Frankrig er ekstra kompliceret på grund af den franske republikanske kalender (eller revolutionskalender). Denne kalender blev indført under den franske revolution og blev brugt af den franske regering i ca. 12 år, fra sidst i 1793 til 1805, og i 18 dage af Pariserkommunen i starten af 1871. Se Wikipedia-artiklen med titlen ”Den franske revolutionskalender”. Navnene forbundet med kalenderen, såsom måneder og dage, var nye ord der var lavet til brug i kalenderen. Du kan finde konverteringsværktøjer til datoer mellem den franske republikanske kalender og den gregorianske kalender online, f.eks.: ”Napoléon & Empire, den franske republikanske kalender”.
Den katolske kirkes liturgiske kalender
Hvis du forsker i gamle optegnelser fra den katolske kirke, såsom dem jeg er stødt på i Spanien, Italien og mange lande i Central- og Sydamerika, så kan du finde datoer der refererer til den katolske kirkes liturgiske kalender. De specifikke datoer i kalenderen afhænger dog af den særlige katolske tradition som følges af det land du forsker i. For eksempel adskiller den østlige ortodokse kirke sig fra den romersk-katolske kirke. For at få et mere komplet overblik, så se Wikipedia-artiklen med navnet ”Liturgisk år”. Nogle af hændelserne i den katolske liturgiske kalender blev også anvendt af protestantiske kirker. Størstedelen af tiden har jeg oplevet, at den gregorianske eller julianske kalenderdato kan findes i selve optegnelsen, men hvis den gregorianske eller julianske dato ikke nævnes, så kan det tage lidt ekstra arbejde at finde den tilsvarende dato.
Engelske monarkers regeringsår
Den engelske kalender med regeringsår (”ende år under Kong eller Dronning Xs regime”, forkortet til ”n X”, osv.) findes i mange historiske dokumenter og bliver stadig brugt i mange officielle britiske regeringsdokumenter og juridiske dokumenter, især parlamentariske vedtægter. Heldigvis findes datoen fra enten den julianske eller gregorianske kalender typisk også i dokumentet; men hvis ikke, så skal forskeren lave lidt ekstra historisk research for at finde den tilsvarende dato. Der er dog online hjemmesider med konverteringsværktøjer, der kan beregne datoerne baseret på regeringsår med lister over alle monarker. Se ”Beregn datoer baseret på regeringsår”.
The Jewish Calendar
Jeg lærte datoerne i den jødiske kalender at kende, da jeg begyndte at forske i mine jødiske forfædre i Holland. Den jødiske dag begynder traditionelt ved solnedgang, og defineres efter tiden hvor solen forsvinder. Bøger og computerprogrammer til konvertering af datoer mellem den jødiske kalender og den gregorianske kalender er baseret på “dagslys”-delen af den jødiske dag. Se JewishGen.org-artiklen med titlen ”Introduktion til den jødiske kalender”. Her er en kort forklaring af den jødiske kalender i en artikel fra Yale University Library med titlen: ”Om den hebraiske kalender”:
Den jødiske kalender, der er afledt af den antikke hebraiske kalender, er forblevet uændret siden ca. 900 f.Kr. Det er den officielle kalender hos den moderne stat Israel og bruges af jødiske folk overalt i verden som en religiøs kalender. Starten på den hebraiske kronologi er år 3761 f.Kr., datoen for verdens skabelse, som beskrevet i Det Gamle Testamente. Den jødiske kalender er lunisolar, baseret på månens måneder på 29 eller 30 dage. En ekstra måned medregnes hvert 3. år i en cyklus på 19 år. Datoerne på den jødiske kalender har betegnelsen AM (latinsk anno mundi, ”verdens år”) og BCE (before the Common Era).
Her er et link til et konverteringsværktøj for den jødiske kalender: Jødisk/Hebraisk Datokonvertering
Den traditionelle kinesiske kalender
Ifølge Worldometers så svarer Kinas befolkning i øjeblikket til ca. 18,47% af hele verdens befolkning. Indtil indførelsen af den gregorianske kalender d. 1. januar 1912, brugte Kina den traditionelle kinesiske kaleder. Af flere årsager, inklusive fejringen af højtider, bruges den traditionelle kalender, eller officielt ”Landbrugskalenderen”, stadig. Historisk har der været flere forskellige versioner af kalenderen. Se Wikipedia, Kinesisk kalender. Tilblivelsen af den kinesiske kalender kan spores tilbage til 1400-tallet f. Kr. Der er en række online konverteringsværktøjer, der kan konvertere den kinesiske kalender til den gregorianske, og fra den gregorianske til den kinesiske kalender. Se ”Datokonvertering af den kinesiske kalender”.
Du kan støde på flere måder at optegne datoer i din egen forskning. Det er altid tilfredsstillende at ”knække koden” og finde en dato du kan bruge i din forskning. Fortsæt med at lære og blive ved med at søge.
