Som slægtsforskere har vi et stort fokus på efternavne: Hvad de betyder, hvor de kommer fra, og hvordan vi kan bruge dem til at spore vores familier tilbage gennem historien. Fornavne får også meget opmærksomhed, da de kan hjælpe os med at identificere en bestemt forfader.
Men hvad med mellemnavne – det flygtige og ofte ignorerede navn mellem det første og det sidste, som så mange mennesker i den vestlige verden har? Fornavne giver mening: Vi har brug for det, for at få hinandens opmærksomhed og referere til hinanden i samtalen. Efternavne giver også mening, især i større fællesskaber, hvor der kan være flere mennesker med det samme fornavn. Men hvorfor mellemnavne? Hvorfor gider vores forældre at give os et navn, som vi knapt bruger?
Mellemnavne letter fornavnes byrde
Nøglen til at forstå hvorfor vi har mellemnavn, er ved at få en bedre forståelse for rollen som fornavne spiller i samfundet.
Ja, fornavne giver os en mulighed for at referere til hinanden og os selv i samtaler. Men ligesom enhver forælder, der skal vælge et navn for sit barn ved, så er fornavne ofte meget mere end det. De kan bære en mening, som vi håber har betydning for barnets liv, uanset om det er et positivt træk eller et ønske for barnets fremtid. De kan også bære arven fra en forfader, en af deres nærmeste, eller en spirituel rollemodel. I traditionelle kristne samfund, så var det almindeligt at barnet blev navngivet efter forskellige helgener, da man mente, at denne helgen ville beskytte et barn der blev navngivet efter ham eller hende.
Det virker til, at praksissen med at opkalde børn efter helgener, var eventuelt dét, der gav anledning til mellemnavne. Hvad sker der hvis du vil navngive din datter Mary efter helgenen, men du vil også gerne navngive hende Elizabeth efter hendes nyligt afdøde bedstemor? Så kan du give hende to navne i stedet for ét.
Mellemnavne har spredt sig gennem Europa og til USA
Historikeren Stephen Wilson, som er forfatter til The Means of Naming: A Social History, siger, at denne praksis sikkert begyndte blandt eliten i Italien så tidligt som i 1200-tallet, og eventuelt spredte sig til Spanien og Frankrig, såvel som de lavere klasser. I det første årti af det 19. århundrede, havde over 50% af drengene i Frankrig kun ét fornavn, mens 37% havde et mellemnavn, og 8% havde to mellemnavne (3 fornavne i alt). I slutningen af det 19. århundrede, var antallet af drenge med blot ét navn under 33%, mens 46% af drengene havde to fornavne og 23% havde tre.
Det tog lidt længere før skikken nåede til England og Skotland. Den britiske historiker William Camden skrev i 1605, at det var sjældent at have to kristne navne i England, og Stephen Wilson skrev, at kun 10% af den britiske befolkning havde et mellemnavn i 1800. I det 19. århundrede, blev mellemnavne langt mere populære i de vestlige europæiske kulturer, og trenden i USA afspejlede det samme.
Hvordan mellemnavne bruges
Den fremherskende forestilling af mellemnavne i engelske samfund er, at de kun bruges på juridiske dokumenter… eller når din mor er meget vred på dig. Men det ”ekstra” navn kom ikke altid som nummer to, og det blev ikke altid ignoreret. I spanske samfund, for eksempel, var det almindeligt at navngive alle ens døtre Maria, men med forskellige mellemnavne, der blev brugt i hverdagen. I andre tilfælde, kan folk have skiftet mellem deres for- og mellemnavne på forskellige tidspunkter i deres liv.
Nogle gange var mellemnavne en tradition i familien eller lokalsamfundet: Et særligt mellemnavn kan være givet til alle drengene i en familie, for eksempel. Et andet eksempel kunne være en lokal tradition, hvor den første baby der blev døbt af en ny præst ville få hans efternavn som mellemnavn.
I sidste ende, eksisterer mellemnavne for at styrke familie- og fællesskabsbånd, og udtrykke families værdier samt religiøse tilhørsforhold.
Hvordan hjælper mellemnavne os slægtsforskere?
For en slægtsforsker, er mellemnavne nyttige af flere årsager:
- De kan hjælpe os med at identificere en forfader langt nemmere. Det er nemmere at bekræfte identiteten af en John Howard Smith født i 1915 end en John Smith der blev født samme år.
- De kan fortælle os noget om familieforholdene. Når vi kigger på slægtstræet, kan vi se hvem der kan være opkaldt efter hvem, og vi kan identificere en navnetradition for mellemnavne, der vil fortælle noget om en særlig værdsat eller anerkendt forfader.
- De kan fortælle os om vores forfædres værdier og religiøse overbevisning, især når deres børn er navngivet efter helgener.
Nogle gange ved vi måske ikke engang, at en forfader havde et mellemnavn, og har kun lært om det når vi opdager det i de historiske optegnelser! Selv et forbogstav på et mellemnavn kan tjene som en trædesten på vej til at identificere forfædre og finde ud af, hvad deres mellemnavne kan have været.
MyHertiages søgemaskine med historiske optegnelser er fleksibel nok til at omgå manglende mellemnavne, og hjælpe dig med at opdage information omkring dine forfædre, som du måske ikke tidligere har vidst. Tjek det ud og søg efter dine forfædre – du ved aldrig hvad du kan opdage.
