Denne historie er en hyldest til min kære far Gideon Japhet, som døde i 2013. Jeg kendte ham naturligvis særdeles godt, men denne genealogiske opdagelse, som jeg vil dele med jer, handler om ham og hans tidlige år. Den viser bare, at med slægtsforskning er der altid noget nyt at opdage; man ved aldrig alt.
Som en god søn digitaliserer jeg alle hans dokumenter og uploader dem til MyHeritage. For nylig scannede jeg nogle dokumenter, som jeg ikke havde håndteret før: studiekort fra hans studier i Versailles, Frankrig, fra 1950-1952.
Som slægtsforsker lægger jeg altid vægt på de små detaljer. Her opdagede jeg noget interessant: Min far gik i hele sit liv under navnet Gideon Japhet og stavede efternavnet Japhet ligesom jeg. Men i Frankrig troede han måske, at det ikke ville blive læst korrekt, så han valgte en anden stavemåde: Yeffet, som er mere i overensstemmelse med den måde, det udtales på hebraisk. Jeg fandt denne stavevariant på disse studiekort, og det fik mig til at blive nysgerrig: Måske var der oplysninger i Frankrig om en person ved navn Gideon Yeffet? Det havde jeg aldrig ledt efter før.
Så jeg indtastede navnet Gideon Yeffet med anførselstegn i Google. Jeg fik at vide, at der ikke var mange resultater, men der var to utrolige resultater, som fik mig til at skrige af glæde. Disse resultater kom fra Frankrig, fra et arkiv, som jeg aldrig havde hørt om: JDC, en jødisk humanitær organisation, der blev grundlagt i 1914. De havde digitaliseret hele hans elevmappe, og den indeholdt en scanning af hans ansøgning til skolen i Versailles fra 1950 med hans håndskrevne underskrift, hans billede og et essay, som han havde skrevet om, hvorfor han burde blive optaget.
Det var helt utroligt, og jeg kendte ikke alle disse detaljer. Jeg vidste, at han tog til Frankrig for at studere, men jeg kendte ikke alle de saftige detaljer!
Ikke nok med det: dette arkiv indeholdt 48 flere dokumenter og breve om min far!
Og der var nogle hårrejsende overraskelser derinde – nogle helt fantastiske ting.
Det viser sig, at min far tog til Frankrig for at studere socialarbejde. Hvorfor ville han nogensinde gøre det? Fordi hans far, min bedstefar Chaim Japhet, var en af grundlæggerne af socialarbejde i Israel sammen med Henrietta Szold, så min bedstefar ønskede, at hans søn skulle være ligesom ham, og han pressede ham til at gå på den bedste skole, der fandtes i Frankrig på det tidspunkt, og studere socialarbejde. Det, jeg har lært af alle disse dokumenter og breve, er, at han faktisk søgte ind i 1949 og blev afvist. De sagde til ham: “Du kan ikke fransk, du har ingen relevant baggrund – du bliver ikke optaget, vi har mange bedre kandidater.”
Til mit chok tog min far af sted på eget initiativ og dukkede bare op i Frankrig i 1950 med al sin chutzpah (Yiddish beskrivelse af arrogant mod eller frækhed). De sagde: “Hvad laver du her? Okay, siden du allerede er her, skal vi nok skaffe dig et job i nærheden af Grenoble. Du kan undervise hebraisk for jødiske børn, der blev fordrevet efter Anden Verdenskrig, og du kan lære fransk og få erfaring med socialt arbejde.” Efter tre måneder talte han flydende fransk og havde fået en god erfaring med at arbejde med børn. Så han søgte ind på skolen igen – og blev optaget!
Alt det vidste vi ikke – især ikke den del, der handler om chutzpah! Men jeg var faktisk ret stolt af ham. Hvis det ikke var for denne begivenhed, ville jeg ikke være blevet født, MyHeritage ville ikke have eksisteret, og du ville ikke læse denne artikel lige nu.
Sandheden er, at han ikke brød sig særlig meget om socialarbejde. Efter et år stoppede han og begyndte at studere jura på Sorbonne. Han blev advokat, og resten er historie. Men uden denne indrejse i Frankrig ville intet af det være sket.
Så her er de vigtigste ting at tage med:
- Hver eneste stavevariant, du finder, kan føre til nye opdagelser. Stavning er en stor udfordring, og det er både en velsignelse og en forbandelse for slægtsforskere. Men hvis du finder en variant, der er relevant, skal du angribe den, for der kan være optegnelser derude, som du måske aldrig har kendt til.
- Historiske optegnelser er som en flod, der løber ud i internettets hav. Alle arkivalier ønsker at blive digitaliseret og ende på nettet, og det vil de også blive; det er et spørgsmål om tid. Så hvis du søger efter noget, og du ikke finder det – så vent lidt og prøv igen.
- Google er din ven. Du ved, at MyHeritage er fantastisk, og der er andre meget gode hjemmesider, men de har ikke alt. Husk altid, at det vilde internet er et rigtig godt sted at søge.
- Hold aldrig op med at søge: Du ved aldrig, hvad du kan finde! Vær altid nysgerrig.
Denne historie blev fortalt som en del af en præsentation af Gilad Japhet på RootsTech-konferencen i 2023. Se hele præsentationen i videoen nedenfor:
