URL is copied to your clipboard.

Sådan tager du på fortidstur uden at forlade dit hjem

Sådan tager du på fortidstur uden at forlade dit hjem

Mange slægtsforskeres ultimative drøm er at tage på fortidstur. Der er ikke noget, der slår at gå igennem gaden, hvor dine forfædre engang boede, at stå i deres gård eller tidligere hus, at besøge deres grave og kunne trække den luft ind, som engang omgav dem i deres hjem.

Desværre er denne tur rigtig upraktisk for nogle. Måske har du ikke råd til flybilletter og andre rejseudgifter. Måske er dit helbred ikke godt nok til at rejse, eller du har ikke tid til at tage på en sådan tur, eller du er bekymret for, om du kan finde rundt et fremmed sted, hvor du ikke taler sproget.

Den gode nyhed er, at internettet har gjort det muligt at ”besøge” mange steder over hele verden uden at du behøver forlade dit hjem.

Her er nogle ideer til en virtuel fortidstur, som kan hjælpe dig til at blive klogere på de steder, dine forfædre levede uden faktisk at kunne besøge dem.

Se attraktionerne

En af de sjove ting ved en fortidstur er at rejse til et nyt sted, udforske nye landskaber og besøge betydelige attraktioner og historiske steder.

Google Earth

Google Earth er en fantastisk måde at få et overblik over et land eller en by. Du kan prøve at finde din destination på kloden og zoome ind eller søge efter det ved hjælp af søgefunktionen.

Du kan tage rundt i et specifikt land ved at vælge en af Voyager Street Views ture såsom ”Opdag Sverige” eller ”Opdag Skotland”.

Du kan også klikke på en specifik by og følge de anbefalede ”Interessepunkter” for at lære mere om de vigtigste steder i byen. Du kan klikke på Interessepunktskortene for at finde flere oplysninger og fotos af et specifikt sted.

360° Virtuelle tures

Har du fundet et sted, du vil udforske mere? I dag kan du finde 360° virtuelle ture for mange populære steder og museer over hele verden – fra Taj Mahal til Louvre og Alhambra. Nogle af disse kan findes på Google Street View, mens andre findes uafhængigt på forskellige hjemmesider. Google det og se, hvad du kan finde. Brug din mus eller dit tastatur til at navigere rundt på disse steder, eller brug VR-briller eller VR smartphone hovedtelefoner for en endnu mere fordybende oplevelse!

YouTube

Kender du alle de der irriterende turister, som tager videoer og selfies i stedet for faktisk at opleve det sted, hvor de er? Prøv at tilgive dem, for nogle af dem uploader deres videoer til Youtube, og giver dig dermed muligheden for at udforske byer og steder sammen med dem. Der findes sågar ”Rejse-vloggere”, som rejser og filmer sig selv for at vise deres følgere alle de steder, de rejser til. Slå din valgte destination op, og se, hvad Youtube har at byde på.

Besøg dine forfædre

At se attraktionerne er dejligt, men hele pointen og meningen med en fortidstur er at komme tættere på dine forfædre, ikke sandt?

Google Street View

Hvis du kender adressen på det hus, hvor dine forfædre boede, kan du indtaste den på Google Maps og tage et kig fra Google Street View. Du kan vandre op og ned ad gaden for at få en fornemmelse for området, eller endda slentre virtuelt forbi gader og parker i nærheden.

Hvis ikke du kender det specifikke sted dine forfædre boede, kan du stadigvæk udforske det generelle område med Google Street View.

Virtuelle kirkegårde

Vores slægtsforskningsekspert Daniel Horowitz joker altid med, at kirkegårde er slægtsforskerens yndlingsturistattraktion. Der er noget meget gribende ved at besøge det sted, hvor ens forfædre ligger begravet – og selvfølgelig kan gravsten give en masse oplysninger, som er relevante for din slægtsforskning.

I stedet for at kunne besøge dine forfædres grave i virkeligheden, er det næstbedste at udnytte nogle af de fantastiske gravstensressourcer, som allerede findes online, såsom BillionGraves. Du kan lære mere om at besøge kirkegårde virtuelt i dette webinar med vores forsker Elisabeth Zetland.

Søg i arkiverne

Flere og flere historiske optegnelser bliver gjort digitale og tilgængelige online. Hvis du er MyHeritage-bruger, ved du, at der er store samlinger af digitale arkiver fra hele verden og der kommer hele tiden flere – vi har lige nu næsten 12 milliarder optegnelser og fortsætter konstant med at tilføje flere!

MyHeritage har også automatisk oversættelsesteknologi, som giver dig mulighed for at finde og læse oplysninger på det sprog, du ønsker, selv hvis optegnelsen var skrevet på et andet sprog.

Når det er sagt, er der altid fordele ved at kunne læse dokumentet på originalsproget, så hvis du vil grave dybere, bør du måske overveje at lære det sprog.

At lære sproget

Bortset fra fordelene ved at kunne læse optegnelser og snakke med lokale, er der noget smukt ved at komme tættere på sine forfædre gennem det sprog, de snakkede. I dag findes der et utal af sproglæringsapps, og nogle af dem er endda gratis; såsom Duolingo og Memrise. Hvis du er klar til at tage skridtet videre, kan du finde en sprogudvekslingspartner gennem en side som Conversation Exchange.

Opsummering

Det er rigtigt, at der ikke er noget der slår oplevelsen af at stå på samme jord, som dine forfædre engang gjorde. Men takket være moderne teknologi, kan du, når det andet ikke er en mulighed for dig, alligevel udforske og lære en masse om de steder, dine forfædre engang boede, fra din egen stue.

URL is copied to your clipboard.