URL is copied to your clipboard.

Vedligeholdelse af dit slægtstræ: Tjekliste for bedste praksis

Vedligeholdelse af dit slægtstræ: Tjekliste for bedste praksis

Ligesom et almindeligt træ, har et slægtstræ behov for regelmæssig pleje og opmærksomhed for at fortsætte med at bære frugt! Nedenfor er de bedste måder at holde dit MyHeritage-slægtstræ fejlfrit og duplikatfrit, så du til enhver kan få adgang til korrekte, letforståelige oplysninger – og dele dem med andre.

Brug konsekvenskontrollen regelmæssigt

MyHeritage konsekvenskontrollen er et ekstremt nyttigt værktøj. Det scanner automatisk dit træ for 36 forskellige typer af konsekvensproblemer, hvilket eliminerer almindelige fejl og dubletter.

I takt med at dit træ fortsætter med at vokse, vokser chancen for at få fejl ligeledes. Derfor er det en god idé at bruge konsekvenskontrollen regelmæssigt, gerne omkring hver måned.

Alle MyHeritage-brugere modtager et gratis check med konsekvenskontrollen. For ubegrænset brug har du brug for et PremiumPlus- eller Komplet abonnement. Lær mere om vores abonnementer her.

Du kan læse mere om konsekvenskontrollen her.

Tilføj nye fotos

Uanset om du lige har digitaliseret en skoboks med gamle fotos eller netop har modtaget resultaterne af et helt nyt fotoshoot med familien, er der mange gode grunde til at uploade dine familiefotos til MyHeritage:

  • Du kan tilføje profilbilleder til alle slægtninge, som ikke vises på billeder du tidligere har uploadet til MyHeritage. Profilbilleder tilføjer farve og personlighed til dit træ og gør det lettere at genkende og få en forbindelse til de personer, der vises på det.
  • Tilføjelse af nye fotos hjælper med at holde dit træ opdateret, og dette er især vigtigt for de yngste generationer på dit træ. Børn vokser så hurtigt!
  • Hvis dine fotos er uklare eller af ringe kvalitet, kan du bruge Photo Enhancer til at gøre dem skarpere og få dem til at komme i fokus. Brug af Photo Enhancer kan endda fremhæve vigtige detaljer i fotos, som du muligvis ellers ikke ville have bemærket. Klik her for at lære mere om Photo Enhancer.
  • Hvis dine fotos er sort-hvide, kan du give nyt liv til dem ved at farve dem med MyHeritage In Color™. Klik her for at lære mere om MyHeritage In Color™.

Tilføj nye fødsler og dødsfald

Som Beatles sagde: obla-di-obla-da, life goes on! Din familie vokser med årene der går, og desværre vil du også miste nogle slægtninge. Sørg for at holde dit træ opdateret med disse oplysninger.

Det er især vigtigt at markere slægtninge, som er døde som afdøde. Der er få ting der er mere hjerteskærende end at få en besked, som fejrer fødselsdagen for en slægtning, der for nylig er død. Desuden gør det lettere for dine fjerne familiemedlemmer at finde en afdød person hvis det er blevet markeret. Levende personer er markeret som private i dit slægtstræ for alle, der ikke er medlem af dit familieside, men oplysninger om afdøde personer offentliggøres.

Når du tilføjer oplysninger, tilføj en citation

Det er svært at overvurdere, hvor meget tilføjelse af gode kildecitater gavner din forskning. At citere dine kilder nøjagtigt og tydeligt gør det nemt for dig og fremtidige forskere at spore dine skridt, og måske rette eventuelle unøjagtigheder eller udeladelser, som du foretog første gang.

Det kan være en langtrukken opgave at tilføje kildecitater for alle informationer på én gang. Det er derfor anbefalet at undgå besværet i fremtiden, og indtaste kildehenvisninger, hver gang du tilføjer nye oplysninger til dit træ.

Tjek dine nye matches, opdagelser og Theories of Family Relativity™

Selvom du modtager e-mail-notifikationer om nye Smart Matches™, Record Matches og DNA-matches, har du muligvis ikke altid tid til at læse dem. Derudover er listerne over matches på MyHeritage-hjemmesiden organiseret efter prioritet: de matches, der mest sandsynligt har værdi for dig, vises først. Det betyder, at hvis du regelmæssigt ser på dine liste over matches, kan du blive opmærksom på et match, som du ikke havde bemærket før, der kan hjælpe dig med at komme videre med din slægtsforskning.

Du kan få adgang til dine Smart Matches™ og Record Matches ved at holde musemarkøren over fanen “Opdagelser” i navigationslinjen og vælge “Matches efter personer” eller “Matches efter kilde.” Det kan også være en god idé at kigge på dine Instant Discoveries™, der også er placeret i den menu. Der er muligvis en Person Discovery™ eller Photo Discovery™, der er værd at se på.

Theories of Family Relativity™ beregnes ikke automatisk: MyHeritage gennemfører periodiske opdateringer, der tilføjer nye teorier til dine DNA-matches. Det er derfor en god idé at tjekke din DNA-matches-side ind imellem, for at se om der har været en opdatering, der har givet nogle nye teorier.

Få adgang til dine DNA-matches ved at holde musemarkøren over fanen “DNA” i navigationslinjen og vælge “DNA-matches”.

Korrekte sprog, når du udtrækker oplysninger fra en Smart Match™

Takket være MyHeritages avancerede automatiske oversættelsesteknologi, modtager du muligvis matches fra slægtstræer på andre sprog. Hvis du tilføjer oplysninger til dit træ fra en Smart Match™, vil de blive registreret på det sprog i træet hvor det kom fra. Det er derfor en god idé, at besøge profilen og ændre teksten, så den passer til sproget i resten af dit træ.

Selvom du forstår det andet sprog, vil vedligeholdelse af dit træ på et enkelt sprog gøre tingene mere enkelt og gøre din forskning mere tilgængelig for personer, der ikke taler det andet sprog.

Regelmæssig vedligeholdelse af dit slægtstræ hjælper dig med at spare tid og frustration på et senere tidspunkt, og kan endda hjælpe dig med at finde nye opdagelser. Følg ovenstående tips for at sikre, at dit slægtstræ forbliver korrekt og opdateret.

URL is copied to your clipboard.